Thursday, April 11, 2013

Kedsomhed og Tålmod


Det er en af de dage
uden indhold
og puls nok
til at skabe sig selv

Træthed og håbløshed
møger alt til
og efterlader en stank
der sætter sig i tøjet

Som plukveer
og intetsigende samtaler
erstatter det ene spørgsmål det andet
i et forsøg på at slå mig i gulvet

Hvad er formålet?
Hvorfor bliver det ved?
Hvordan kan livet fortsætte når det ikke giver mening?

En sprække af lys
sniger sig hviskende ind af bagdøren
og slår den tone an
der sætter hjertet i gang

Tag væk
rejs ud
find de mennesker
det liv
som får alting i bevægelse
og gør at det skummer over

Et øjebliks distraktion
af drømme på række
spinder
da jeg opfylder behovet
som råber på MERE PLADS

Kedsomhed er en stærk modstander
Tålmod en mester
forviklet og indviklet
Våbenhvile tak!

Okay
Så det er en af de dage
hvor flugten desparat sælger sig selv
som eneste udvej
og længslerne blænder mit syn
med sin skærende kontrast
til en grå hverdag
der uanset hvor jeg sætter min ben
pludseligt
suger mig tilbage
på jagt efter noget andet
og resulterer i en dag som idag.

Thursday, October 18, 2012

Vinterbillede af broen


Tænder en stille smøg bag larmende natbusser
Ser to paranoide få deres varer hos den lokale pusher
Der hvor månen rammer søernes pavillon og hønen lægger sine æg
er lortet smukt nok til at ramme ind og hænge på min væg

Midt i mellem
med ryggen til virkeligheden
står jeg godt bedugget og påvirket af helheden
Dér hvor bilosen og cigaretrøgen blandes med vejrtrækningen
tjekker jeg strækningen
hjem
og ser det hele forsvinde i små hvide skyer

Vågner
Blinker i takt med neon og slukker gløden
For hvert hiv jeg tager
er jeg tættere på døden
Hilser på den runde hvide cirkel der minder mig om et lysende hul
råber skål
bunder øllen og fokuserer på mit mål
i midnattens mørke

Falder i ét med resten af det grå
Iført skyklapper og begynder at gå
Uldne frakker over kulden og over det ingen ser
i deres ensporethed, travlhed og alt det der

Tiden stopper endnu engang
tænder endnu en smøg
vejen hjem er længere en lang og jeg gør det samme
Stopper
Får deja vu og ser til siden
i håb om at de to paranoide er der til tiden
i håb om at kunne holde varmen
trækker jeg huen ned over ørene og formindsker larmen
fra den sidste natbus og menneskerne i deres midtvejskrise

Jeg bukker af dyb respekt for det øjeblik der befandt sig
over det
ingen lagde mærke til
andet end mig
månen og Dronning Louise

                                                                                                                                                   1999

Wednesday, August 29, 2012


På kanten af Nordjylland
står solen på et ben
og forventningsfulde blikke
mødes i generationer
for at bevidne magikerens værk
som hver gang går over i historien

I få sekunder
fastholder hovedpersonen sine tilskuere
og livet sættes på stand by
mens miraklet udspilles
i insisterende nærvær
medfødt talent
og uforklarelig udstråling

Med brede penselstrøg
spredes farverne
og et hjemmehæklet tæppe 
lægges kærligt over endnu en forestilling
hvor klapsalver og jubelråb er unødvendige

En guddommelig vuggevise er slut
og med en simpel gestus  
har skaberen lagt sine børn i seng




Monday, June 4, 2012


Da hun åbnede sit hjerte
spredte ti tusind fugle deres vinger
og satte kurs mod himlen

Sekundet efter
lød en kold og monoton lyd
ra ta ta ta ta ta ta ta ta ta
ligegyldigt og uinteresseret

Og så faldt de
en efter en
som drømme der forsvinder 
og aldrig tager form

Så hun trak sig
og hendes hjerte blev 
som geværet der skød
og mennesket bag

Hvad der skete derefter
ved jeg ikke
for den historie
mangler sin forfatter

Det sidste jeg hørte var
at hun havde
 låst døren
og besluttet sig for aldrig mere
at skrive

eller også var det 
at elske...

Skrevet første gang på detleise.blogspot.com

Wednesday, February 1, 2012

Nogen ville kalde en uigenkendelig vase for abstrakt kunst

Er jeg gået i stykker?
Kan en vase gå i stykker?
ja...
Hvordan?
Den kan smadre på gulvet.
Er den så gået i stykker?
....man kan lime den sammen igen.
Kan en vase så gå i stykker?
Det kommer vel an på hvor meget den er gået i stykker...
Er den så gået i stykker?
Ja og nej.
Er den gået i stykker?
Det er hvad man gør det til.
Er du gået i stykker?
Nej, jeg har bare forandret mig.

Monday, December 19, 2011



En dag blev hun synlig for sig selv
og pludselig var hun ikke mere usynlig
for andre

Som dug der fordamper under solens stråler
eller tåge der forvinder
forsvandt hendes angst

Hun var ikke mere bange for
hvad andre syntes om det de så,
hørte, vidste, troede og tolkede

Den dag forstod hun at pilen også peger ind af.
At energien vokser hvor fokus skærpes
og lige præcis derfor blev hendes blik på andre,
hendes fortolkninger og analyser af memik, ord og kropsprog
ubrugelige

Ingenting er sikkert.

Den dag hun gav slip
gik det hurtigt
selv om hun tog det i sit helt eget tempo

Hun voksede
og foldede sig ud
og tog al den plads hun havde brug for
blot ved at være sig selv

Den dag vidste hun, den dag faldt alt på plads.

Den eneste som binder dig,
den eneste der kan sætte dig fri,
er dig selv.