Tuesday, November 26, 2019

Jeg har tabt så meget
Jeg ikke kan finde
Jeg har løftet så meget
Jeg ikke kan bære
Jeg har givet så meget
Jeg ikke kan få tilbage
Jeg har sørget for så mange
Jeg skulle have ladet være 

Jeg har følt så meget
Jeg ikke kan rumme
Jeg har rummet så meget
Jeg ikke kan lide
Jeg har sagt så meget
Jeg ikke kan trække tilbage
Og sagt alt for lidt
af det jeg gerne ville sige

Jeg har hadet mig selv så ofte
Jeg ikke kan holde ud
og holdt igen så mange gange
jeg ikke kan mere
Jeg har fortsat så længe
Jeg ikke kan give op
og accepteret det vilkår
Jeg ikke kan ændre.