Monday, January 21, 2019

Diskussionens poesi



I vakuum
træder vi
på stilheden
tilliden
og hinanden
Ridser afstand
ind i hjertet
mellem mislyde
og diagrammer 

Ord
serveret i stakke
gentaget
udtømt
i strømmen
hvor vi flyder med

Historien
mellem siderne
og taktens stafet
Pulsen
åndedrættet
slutningen

Hvor stort
kan krateret blive
scenen spoles 
igen
før jeg går
før du går?











Monday, January 14, 2019

Løsrivelse

Jeg elsker dig
mest om morgenen
hvor du stadig sover
I drømmeland
rolig og varm
Langsom
uden smækken med dørene
og alt det du helst vil
alene

Du er bedst
lige dér
rund og blød
hvor tiden er flygtig
og sorgen tættest på huden
I ske
umiddelbar og mere min
som dengang
inden du blev teenager



Monday, January 7, 2019


Mens vi venter på at dø
slår vi tiden
og hinanden
ihjel