Diskussionens poesi

I vakuum

træder vi

på stilheden

tilliden

og hinanden

Ridser afstand

ind i hjertet

mellem mislyde

og diagrammer 

Ord

serveret i stakke

gentaget

udtømt

i strømmen

hvor vi flyder med

Historien

mellem siderne

og taktens stafet

Pulsen

åndedrættet

slutningen

Hvor stort

kan krateret blive

scenen spoles 

igen

før jeg går

før du går?

Løsrivelse

Jeg elsker dig
mest om morgenen
hvor du stadig sover
I drømmeland
rolig og varm
Langsom
uden smækken med dørene
og alt det du helst vil
alene

Du er bedst
lige dér
rund og blød
hvor tiden er flygtig
og sorgen tættest på huden
I ske
umiddelbar og mere min
som dengang
inden du blev teenager

Mens vi venter på at dø

slår vi tiden

og hinanden

ihjel