Da hun åbnede sit hjerte
spredte ti tusind fugle deres vinger
og satte kurs mod himlen
Sekundet efter
lød en kold og monoton lyd
ra ta ta ta ta ta ta ta ta ta
ligegyldigt og uinteresseret
Og så faldt de
en efter en
som drømme der forsvinder
og aldrig tager form
Så hun trak sig
og hendes hjerte blev
som geværet der skød
og mennesket bag
Hvad der skete derefter
ved jeg ikke
for den historie
mangler sin forfatter
Det sidste jeg hørte var
at hun havde
låst døren
og besluttet sig for aldrig mere
at skrive
eller også var det
at elske...
Skrevet første gang på detleise.blogspot.com
