Sara kan ikke finde kærligheden.
Prinsen på den hvide hest lader åbenbart vente på sig. Og nu er hun jo efterhånden ved at være gammel....Det er sådan hun siger. Hun siger også, at hun altid bliver snydt og bedraget, og når hun er vred og allermest såret, er mænd nogle svin!
Hendes kærestesorg er endeløs. Som om den strækker sig fra den ene mand til den anden. Men når hun er i et forhold, er hun lykkelig.
Jeg ser Saras hjerte.
Det er pakket ind, som om det er klar til at blive givet væk. Som en gave.
Sara tror at hendes kærlighed er en gave. Hun tror, at hun skal give sit hjerte væk. Helt væk.
I mellemtiden, der hvor hun ikke er i et forhold, der ligger det og venter i sin indpakning.
Søde Sara.
Jeg tror, jeg forstår konceptet, når det gælder kærlighed. Men jeg vil ikke gøre mig klog på det.
Elsk med hele dit hjerte, når du elsker. Kast dig ud i bølgebrus og vingesus. Elsk for satan. ELSK.
Kærligheden er en gave, men det er ikke meningen, at den skal pakkes ind. Hjertet skal have luft så det kan ånde. Det har bedst af at blive brugt.
Det er ikke forbeholdt en. Det er forbeholdt alle. Pak dit hjerte ud og øs af det.
En sidste ting. Den allervigtigste.
Du giver dit hjerte væk og glemmer at elske dig selv.
Derfor tager han det med sig, når han går.