Vesterhavet kom med svaret

Jeg besøgte Vesterhavet forleden.

Vinden og havet var i oprør. Som om vejret symboliserede mit indre. Et smukt syn udenpå, knapt så fantastisk inden i. Mine tanker spillede bordtennis og det udmattede mig. I to dage blev jeg blæst godt og grundigt igennem.

Natten inden jeg skulle hjem, drømte jeg, at jeg stod midt ude i havet. Jeg kunne ikke se land, kun hav. Alligevel kunne jeg bunde. Jeg søgte som en gal efter retning. Højre, venstre. Den ene og den anden vej. Hvilken vej skulle jeg dog gå, nu når jeg ikke kunne se land!? Pludselig blev jeg opmærksom på, hvor absurd en tanke det var, at have dér, midt ude i havet. Jeg plejer at svømme, når jeg går i vandet. Intet andet. Da tanken var gjort til ende, var det som om der kom svar, på det, jeg havde gået og tumlet med.

Uanset hvor du befinder dig.Vær i det. Du mister af og til fokus og (for)målet kan nogen gange forvinde. Svaret kommer først, når du giver slip på dine tanker og flyder med det der er. Først dér kommer roen i og omkring dig.

Da jeg vågnede den morgen, havde vinden lagt sig. Alt var stille.
I bilen på vej hjem, føltes det som om jeg havde lagt 20 års bekymringer fra mig.
Det var godt at komme en tur til Vesterhavet. Det er det altid.