Der er status i hvor du holder ferie.
Der er status i hvor du arbejder.
Der er status i hvor du bor.
Der er status i hvor du er uddannet.
Der er status i hvad du er uddannet som.
Der er status i hvilken bil du kører.
Der er status i hvilket tøj du går i.
Der er status i de meninger du har,
men status er, at det ingen betydning har.
Det er der bare ikke status i.
Wednesday, July 31, 2019
Sunday, July 14, 2019
Monday, June 24, 2019
Samtale eller skænderi
Lige så snart jeg har en mening
har du en anden
Derfra
handler det om
hvordan vi kommunikerer
Thursday, May 2, 2019
Et øjeblik kan jeg tro
at der findes noget bedre end dig
derude
og jeg trækker mig
smiler mindre
og mister mit nærvær
når vi er sammen.
Et øjeblik kan jeg tro
at der ikke findes noget bedre end dig
derude
og jeg tiltrækkes af dig
smiler mere
og er mere tilstede
når vi er sammen.
Et øjeblik kan jeg tro
at der findes noget bedre end dig
derude
og jeg føler håb
fyldes af glæde
og mærker at jeg lever
når vi er sammen.
Et øjeblik kan jeg tro
at der ikke findes noget bedre end dig
derude
og jeg føler mig fanget
græder over min skæbne
og går i dvale
når vi er sammen.
Friday, April 26, 2019
Lige nu
På dette tidspunkt
deler vi historie med alle andre
som lever lige nu.
Lige nu.
Og det er os to
der er sammen.
Vi har hinanden lige nu.
Og det er os to
der er sammen.
Vi har hinanden lige nu.
Lige nu.
Og jeg kan glemme det
og tage dig for givet
og gå med dig på vejen
uden at holde i hånd.
uden at holde i hånd.
Lige nu.
Og så kommer den første sol
luften føles ny
og jeg husker det
og ser dig
nyder dig
nyder dig
lige nu.
Lige nu.
Thursday, April 11, 2019
Temperaturen på et samfund
Du skal helst være lidt hård i kanten
for at kunne synke følsomheden.
Lidt sarkastisk klog
på niveau med dem
som holder på sig selv
og udgiver svaret på alt
bundet ind i en sjov sætning
så vi får alle med.
Du kan først tackle den hverdag
som starter forfra hver dag
når rejser og kendte mennesker
erstatter dine pauser
hvor dårligt humør
og næste skridt er for farligt at røre ved.
Du er ikke noget
alligevel.
Det indser du hver gang
og anstrenger dig
for at komme videre
mens tiden går
og erstatter det hele
med nye stjerner
der fødes på samlebånd
er helt specielle
men som siger det samme.
Så du flygter
væk
på opfundet
eventyr
alle skal delagtigøres i
så du kan narre dig selv og de andre
om det perfekte liv.
Almindelighed er sku' for kedeligt
du må hellere forblive
en med kant
for så er du dét
de andre bedst kan lide.
En ualmindelig spændende personlighed
der hopper på tungen
på grænsen til sindsyge
med låg og mærkat på
langt væk fra sig selv
og det du ikke vil se i øjnene.
Du er alene
sammen med de andre
mennesker
der ikke tør vise
at det liv vi alle har til låns
er det vi har tilfælles
er det vi har tilfælles
gør så ubærligt ondt
fra tid til anden.
Det sorte hul er min navle.
Dyb som Katla
varm og svedig.
Jeg er universet
min krop en rute
hvor du farer vild
i dumme spørgsmål.
Bølgerne gentager
rytmen af min vejrtrækning
og mens du leder videre
ånder jeg
ånder du.
Jeg forbliver en gåde
fordi du i dit tunnelsyn og små tanker
ikke kan se det som er lige for næsen af dig.
Jeg er lige her
legemliggjort
som kvinde
i din seng
som kvinde
i din seng
bærende på svaret
og den ultimative klimaks.
og den ultimative klimaks.
Subscribe to:
Posts (Atom)