MARTIN STRANKA'S POETIC PHOTOGRAPHY

Hvad skete der?

Jeg faldt.

Gjorde det ondt?

Ikke mere....Er begyndt at kunne rejse mig igen, når det sker.

Hvad har ændret sig?

Ingenting.... andet end det jeg gør ved min viden.

Kærlighedsdigt

"You have no idea how hard I've looked for a gift to bring You. Nothing seemed right. What's the point of bringing gold to the gold mine, or water to the ocean. Everything I came up with was like taking spices to the Orient. It's no good giving my heart and my soul because you already have these. So I've brought you a mirror. Look at yourself and remember me"

Rumi

Når længsel og kedsomhed puttes i gryden hos en mand der mangler spænding i sit parforhold, kan man altid forsøge sig med ekskæresten for at se om hun kunne blive det ekstra krydderi på tilværelsen...

MAND:
Jeg keder mig...
Die Hard!
Hold kæft hvor jeg keder mig.
Skifter kanal.
Keder mig.
Mon dér nogen på Facebook?
Jeg keder mig.
En tur i køleskabet.
Igen.
Jeg keder mig.
Øl.
Keder mig.
Instagram?
Kedeligt.
#ølogcampinvogn
Jeg keder mig.
Man burde rejse væk.
Søsætte noget nyt.
Hawaii for helvede.
Jeg keder mig.
De andre er helt sikkert i byen.
Keder mig.
Facebook.
Skulle man skrive til sin eks?
Altid lækker.
Jeg keder mig.
" Længsel eller kedsomhed. Jeg ved det ikke. Ligger i min campinvogn og tænker på dig, igen.
Skal være far
:) "
Send. 00:37

KVINDE:
Stilstand.
Disney sjov fra i går i baggrunden
Stilstand.
Tjekker Facebook.
Det alligevel længe siden jeg har hørt fra ham...
Stilstand.
Det kan han da ikke!
Stilstand.
Han skal være far.
Smiley?
Stilstand.
Det var jo mig der skulle have haft tre.
Stilstand.
Vil han mig eller vil han mig ikke?
Stilstand.
Vil jeg?
Stilstand.
Skal i Silvan inden det begynder at vrimle.
Stilstand.
Kikker ud på regnen mens han kører.
Stilstand.
Vi budre rejse væk.
Starte noget nyt, noget nemmere.
Stilstand.
Kedsomhed eller længsel.
?
Stilstand. 09:12

Vinterbillede af broen

Tænder en stille smøg bag larmende natbusser

Ser to paranoide få deres varer hos den lokale pusher

Der hvor månen rammer søernes pavillon og hønen lægger sine æg

er lortet smukt nok til at ramme ind og hænge på min væg

Midt i mellem

med ryggen til virkeligheden

står jeg godt bedugget og påvirket af helheden

Dér hvor bilosen og cigaretrøgen blandes med vejrtrækningen

tjekker jeg strækningen

hjem

og ser det hele forsvinde i små hvide skyer

Vågner

Blinker i takt med neon og slukker gløden

For hvert hiv jeg tager

er jeg tættere på døden

Hilser på den runde hvide cirkel der minder mig om et lysende hul

råber skål

bunder øllen og fokuserer på mit mål

i midnattens mørke

Falder i ét med resten af det grå

Iført skyklapper og begynder at gå

Uldne frakker over kulden og over det ingen ser

i deres ensporethed, travlhed og alt det der

Tiden stopper endnu engang

tænder endnu en smøg

vejen hjem er længere en lang og jeg gør det samme

Stopper

Får deja vu og ser til siden

i håb om at de to paranoide er der til tiden

i håb om at kunne holde varmen

trækker jeg huen ned over ørene og formindsker larmen

fra den sidste natbus og menneskerne i deres midtvejskrise

Jeg bukker af dyb respekt for det øjeblik der befandt sig

over det

ingen lagde mærke til

andet end mig

månen og Dronning Louise

                                                                                                                                                   1999

På kanten af Nordjylland

står solen på et ben

og forventningsfulde blikke

mødes i generationer

for at bevidne magikerens værk

som hver gang går over i historien

I få sekunder

fastholder hovedpersonen sine tilskuere

og livet sættes på stand by

mens miraklet udspilles

i insisterende nærvær

medfødt talent

og uforklarelig udstråling

Med brede penselstrøg

spredes farverne

og et hjemmehæklet tæppe 

lægges kærligt over endnu en forestilling

hvor klapsalver og jubelråb er unødvendige

En guddommelig vuggevise er slut

og med en simpel gestus  

har skaberen lagt sine børn i seng

Da hun åbnede sit hjerte

spredte ti tusind fugle deres vinger

og satte kurs mod himlen

Sekundet efter

lød en kold og monoton lyd

ra ta ta ta ta ta ta ta ta ta

ligegyldigt og uinteresseret

Og så faldt de

en efter en

som drømme der forsvinder 

og aldrig tager form

Så hun trak sig

og hendes hjerte blev 

som geværet der skød

og mennesket bag

Hvad der skete derefter

ved jeg ikke

for den historie

mangler sin forfatter

Det sidste jeg hørte var

at hun havde

 låst døren

og besluttet sig for aldrig mere

at skrive

eller også var det 

at elske...

Skrevet første gang på detleise.blogspot.com

Foto: Martin Klimas