Make love not war - then why do we choose war?

Made by Human - 1.

You say it is about money and religion.

I say it is about why, how and when.

Why was it made.

How do we choose to use it.

When will we learn.

Made by Human - 2.

You say it is about money and religion.

I say throw in weapons, words and borders too.

It is all human made so I say it is not.

It is about humans.





Made by Human - 3. 

You say it is about money and religion.

I say it is about fear. 

First they came

First they came for the Socialists, and I did not speak out

Because I was not a Socialist.

Then they came for the Trade Unionists, and I did not speak out

Because I was not a Trade Unionist.

Then they came for the Jews, and I did not speak out

Because I was not a Jew. 

Then they came for me and there was no one left to speak for me. 

Niemöller

http://en.wikipedia.org/wiki/First_they_came_...

Den stille kriger

Faderen sagde: Du er for meget.
Datteren spurgte: Hvordan?
Faderen sagde: Du fylder. Du er ud over det hele.
Datteren spurgte: Hvordan skal jeg så være?
Faderen svarede: Det ved jeg ikke, bare ikke sådan.

Moderen sagde: Du er alt for følsom.
Datteren spurgte: Hvordan?
Moderen sagde: Du tager alting så nært. Du græder for meget.
Datteren spurgte: Hvordan skal jeg så være?
Moderen svarede: Det ved jeg ikke, bare ikke sådan.

Kvinden hviskede: Jeg har brug for hjælp.
Manden spurgte: Hvorfor hvisker du?
Kvinden svarede: Fordi det er svært for mig at sige.
Manden spurgte: Hvad har du brug for hjælp til?
Kvinden sagde: Til at komme igennem det her, jeg kan ikke selv.
Manden sagde: Du er altid så dramatisk. Du skal bare tage dig sammen.

Alt hvad hun forstod var: Du er ikke god nok.  Alt hvad hun gentog var: Jeg er ikke god nok. Og hvis nogen spurgte hvad hun havde brug for, vidste hun det pludselig ikke.

Nogen går ud af. Der hvor alting stritter og overdøver. Hun gik den anden vej og derefter fulgte ti års isolation, stilhed og en følelsesløshed som bredte sig til hver celle i hendes krop. Hun lærte at undertrykke vreden så det blev til små jordskælv inden i, ingen kunne se. Hun lærte at græde uden lyd, så ingen kunne høre. Hver gang hun mærkede, hver gang hun kom for tæt på sig selv, slog alting revner. Så hun kæmpede. Kæmpede for at overleve denne krig mod det hun forstod og det hun gentog. En krig mod sig selv. Så hun ikke gik i stykker.

Lyset frøs til is. Først hård og tyk is som ingen kunne bryde igennem. Senere, som om hver en nerve blev blotlagt, blev isen så skrøbelig og sensitiv, at der for hvert skridt hun tog, kom huller. Huller af ukrontrolleret vrede. Huller af evig sorg. Og så huller af ingenting og i dem forsvandt hun. Udvisket og usynlig. Også for sig selv.

Så der lå hun. På bunden af ingenting. I fysisk og psykisk smerte. Fornægtet. Snart bekæmpet.

Kvinden: Jeg overgiver mig.

En sær form for stilhed fulgte. Den slags som opstår på en slagmark efter krig, hvor de overlevende rejser sig. Pludseligt. Som om alting blev ét. Som om fortid og fremtid træk sig sammen. Hørte hun sig selv trække vejret. Noget var smeltet og hun fik øje på sig selv.

Kvinden sagde: Jeg vil elskes.
Stemmen svarede: Ja.
Kvinden spurgte: Hvordan?
Stemmen sagde: Ved at elske dig selv som du er.


#angst #særligsensitiv #psykisksårbar #depression #personlighedsforstyrrelse #borderline #intorvert #adhd #add #bulimi #anoreksi #PTSD #stress #diagnoseland #reation

MARTIN STRANKA'S POETIC PHOTOGRAPHY

Hvad skete der?

Jeg faldt.

Gjorde det ondt?

Ikke mere....Er begyndt at kunne rejse mig igen, når det sker.

Hvad har ændret sig?

Ingenting.... andet end det jeg gør ved min viden.

Kærlighedsdigt

"You have no idea how hard I've looked for a gift to bring You. Nothing seemed right. What's the point of bringing gold to the gold mine, or water to the ocean. Everything I came up with was like taking spices to the Orient. It's no good giving my heart and my soul because you already have these. So I've brought you a mirror. Look at yourself and remember me"

Rumi

Når længsel og kedsomhed puttes i gryden hos en mand der mangler spænding i sit parforhold, kan man altid forsøge sig med ekskæresten for at se om hun kunne blive det ekstra krydderi på tilværelsen...

MAND:
Jeg keder mig...
Die Hard!
Hold kæft hvor jeg keder mig.
Skifter kanal.
Keder mig.
Mon dér nogen på Facebook?
Jeg keder mig.
En tur i køleskabet.
Igen.
Jeg keder mig.
Øl.
Keder mig.
Instagram?
Kedeligt.
#ølogcampinvogn
Jeg keder mig.
Man burde rejse væk.
Søsætte noget nyt.
Hawaii for helvede.
Jeg keder mig.
De andre er helt sikkert i byen.
Keder mig.
Facebook.
Skulle man skrive til sin eks?
Altid lækker.
Jeg keder mig.
" Længsel eller kedsomhed. Jeg ved det ikke. Ligger i min campinvogn og tænker på dig, igen.
Skal være far
:) "
Send. 00:37

KVINDE:
Stilstand.
Disney sjov fra i går i baggrunden
Stilstand.
Tjekker Facebook.
Det alligevel længe siden jeg har hørt fra ham...
Stilstand.
Det kan han da ikke!
Stilstand.
Han skal være far.
Smiley?
Stilstand.
Det var jo mig der skulle have haft tre.
Stilstand.
Vil han mig eller vil han mig ikke?
Stilstand.
Vil jeg?
Stilstand.
Skal i Silvan inden det begynder at vrimle.
Stilstand.
Kikker ud på regnen mens han kører.
Stilstand.
Vi budre rejse væk.
Starte noget nyt, noget nemmere.
Stilstand.
Kedsomhed eller længsel.
?
Stilstand. 09:12

Vinterbillede af broen

Tænder en stille smøg bag larmende natbusser

Ser to paranoide få deres varer hos den lokale pusher

Der hvor månen rammer søernes pavillon og hønen lægger sine æg

er lortet smukt nok til at ramme ind og hænge på min væg

Midt i mellem

med ryggen til virkeligheden

står jeg godt bedugget og påvirket af helheden

Dér hvor bilosen og cigaretrøgen blandes med vejrtrækningen

tjekker jeg strækningen

hjem

og ser det hele forsvinde i små hvide skyer

Vågner

Blinker i takt med neon og slukker gløden

For hvert hiv jeg tager

er jeg tættere på døden

Hilser på den runde hvide cirkel der minder mig om et lysende hul

råber skål

bunder øllen og fokuserer på mit mål

i midnattens mørke

Falder i ét med resten af det grå

Iført skyklapper og begynder at gå

Uldne frakker over kulden og over det ingen ser

i deres ensporethed, travlhed og alt det der

Tiden stopper endnu engang

tænder endnu en smøg

vejen hjem er længere en lang og jeg gør det samme

Stopper

Får deja vu og ser til siden

i håb om at de to paranoide er der til tiden

i håb om at kunne holde varmen

trækker jeg huen ned over ørene og formindsker larmen

fra den sidste natbus og menneskerne i deres midtvejskrise

Jeg bukker af dyb respekt for det øjeblik der befandt sig

over det

ingen lagde mærke til

andet end mig

månen og Dronning Louise

                                                                                                                                                   1999