Et øjeblik kan jeg tro 

at der findes noget bedre end dig

derude

og jeg trækker mig 

smiler mindre 

og mister mit nærvær

når vi er sammen.

Et øjeblik kan jeg tro 

at der ikke findes noget bedre end dig

derude

og jeg tiltrækkes af dig

smiler mere

og er mere tilstede

når vi er sammen.

Et øjeblik kan jeg tro 

at der findes noget bedre end dig

derude

og jeg føler håb

fyldes af glæde

og mærker at jeg lever

når vi er sammen.

Et øjeblik kan jeg tro 

at der ikke findes noget bedre end dig

derude

og jeg føler mig fanget

græder over min skæbne

og går i dvale

når vi er sammen.

Lige nu

På dette tidspunkt 

deler vi historie med alle andre

som lever lige nu.

Lige nu.

Og det er os to
der er sammen.
Vi har hinanden lige nu.

Lige nu.

Og jeg kan glemme det

og tage dig for givet

og gå med dig på vejen
uden at holde i hånd.

Lige nu.

Og så kommer den første sol 

  luften føles ny

og jeg husker det

og ser dig
nyder dig

lige nu.

Lige nu.

Temperaturen på et samfund

Du skal helst være lidt hård i kanten

for at kunne synke følsomheden.

Lidt sarkastisk klog

på niveau med dem 

som holder på sig selv

og udgiver svaret på alt

bundet ind i en sjov sætning

så vi får alle med.

Du kan først tackle den hverdag

som starter forfra hver dag

når rejser og kendte mennesker

erstatter dine pauser

hvor dårligt humør 

og næste skridt er for farligt at røre ved.

Du er ikke noget

alligevel.

Det indser du hver gang

og anstrenger dig

for at komme videre

mens tiden går

og erstatter det hele

med nye stjerner

der fødes på samlebånd

er helt specielle

men som siger det samme.

Så du flygter

væk

på opfundet

eventyr

alle skal delagtigøres i

så du kan narre dig selv og de andre

om det perfekte liv.

Almindelighed er sku' for kedeligt

du må hellere forblive 

en med kant

for så er du dét

de andre bedst kan lide.

En ualmindelig spændende personlighed

der hopper på tungen

på grænsen til sindsyge

med låg og mærkat på

langt væk fra sig selv

og det du ikke vil se i øjnene.

Du er alene

sammen med de andre

mennesker

der ikke tør vise

at det liv vi alle har til låns
er det vi har tilfælles 

gør så ubærligt ondt

fra tid til anden.

Det sorte hul er min navle.

Dyb som Katla

varm og svedig.

Jeg er universet

min krop en rute

hvor du farer vild

 i dumme spørgsmål.

Bølgerne gentager

rytmen af min vejrtrækning

og mens du leder videre

ånder jeg

ånder du.

Jeg forbliver en gåde 

fordi du i dit tunnelsyn og små tanker

ikke kan se det som er lige for næsen af dig.

Jeg er lige her

legemliggjort
som kvinde
i din seng

bærende på svaret
og den ultimative klimaks.

Smoking kills.

So does religion.

Hun sagde ikke da hun gik,

hun gik bare.

Døren sukkede efter hende
og inden den lukkede helt,

kunne man høre et lille klik.

Måske var det noget der faldt på gulvet,

eller også var det i hans hoved.

Han blev aldrig den samme.

Sulten hud

Min længsel spiller violin

klagende

insisterende

plagende

Begær og afsavn

danser i mit blod

og flår mig i stykker

uden klimaks

Jeg samler mine kropsdele

på stuegulvet

vender mig mod dagligdagen

og rør i gryden

Endnu en portion af kød og lyst

tilberedt i mol

serveres 

i tilbagetog

fra dig