Næsten voksen

Jeg står her stadig

med ryggen til virkeligheden

en motor i tomgang

og et fast blik mod rampelyset

Jeg forbliver en karakter i min egen historie

en biperson uden rygrad

der udtryksløst driver rundt på sidelinjen

i konstant fare for eksplosion

uden at tage stilling

endelig beslutning

og ansvar

Fordi bordet fanger

to plus to er fire

alting bliver så seriøst

og folk begynder at tro på mig

På en god dag

Denne måne

Dette himmelhav

Denne store gåde

jeg konstant

bryder min hjerne med

Som kaster mig fra

side til side

i bølgegang

op og ned

Mit fyrtårn

mit kontroltårn

på overarbejde

vildfaren i tankespind

På en god dag

forstår jeg

at tænke for meget over livet

gør det sværere at leve

På en god dag

kan jeg nyde

at være

smilende

lykkelig i nuet

Taknemmelig over

at jeg har fået muligheden

for at opleve

hvert sekund

i denne krop

At netop dét

er løsningen

på gåden.

På en god dag.

Jeg beder om modet til at stå på denne jord,
og se mig selv i øjnene.
Kærligheden til at elske mig selv og vise min sårbarhed.
Tryghed, så roen sænker sig og mit inderste kan gro.
Tilliden til, at åbne op og favne.
Friheden til at skabe, glæden til at løfte og gnisten til at fortsætte.

Det er alt hvad jeg beder om,
mine dybeste ledetråde,
som rør på sig hver dag,
skaber bevægelse
og får mig til at sætte den ene fod foran den anden.

Blot fordi jeg ved,
at det findes derude.
Fordi min tro, er stærkere end min tvivl,
og bevirker at jeg tør slippe,
følge den sagte hvisken,
der viser mig vejen
hen imod den evige flod,
som flyder inden i
og udspringer fra mig.

                                                           

Livet er ikke et snapshot. Et øjebliksbillede hvor alting hænger perfekt og alle smiler.
Alligevel er det hvad vi får. Magasinerne, medierne, bloggende og FaceBook, flyder med det.
Det er rum, udtryk og situationer hvor alting er gået i stå. Frosset midt i smilet, i den rigtige position,
hængt rigtig op, farvekoordineret og skruet ned i en størrelse 34, 36 eller 38 som liiiige kan gå.

En verden hvor man skal være på, være med, så man ikke går glip af noget.
En tid hvor man skal have de rigtige business strategier, mens man ser lækker ud, med de rigtige mennesker og har fuld fart på sin niche, i karriereræset, i sin bedste alder, mens man prøver at se yngre ud, tjene en masse penge. Fyyyyyldt med overskud.

For hvem, for hvad, hvorfor?

Jeg er træt af, at læse de samme artikler, se de samme serier og høre mennesker tale om det de altid taler om, mens det hele er vinklet på en anden måde, så det lyder nyt og ser ekstra præsentabelt ud.

Samme budskaber, samme historier, samme rutiner. Alting kører på repeat. Vi sælger ny vin på gamle flasker eller gammel vin på nye flasker. (hvad lyder mest rigtigt;)

Sådan binder du den rigtige sommerbuket,
Sådan får du mest succes,
Sådan finder du kærligheden,
Sådan får du et liv på første række,
Sådan bliver du lykkelig,10 kilo tyndere og 20 år yngre......

Jeg har brug for ferie!
Jeg har brug for at melde mig ud, gå offline. 100%
Så jeg går glip af det hele.
Så jeg kan komme tilbage, så alt det der får hjulet til at dreje rundt, ikke giver mig brækfornemmelse.

Tre minutter før modeugen!

Ren kemi skal ikke forklares

Betragter dig
du er smuk
En lille ting
som når du fugter dine læber
gør at jeg forelsker mig
endnu mere

Betragter dig
du er smuk
En lille ting
som din dybe stemme i min nærhed
får mig til at gyse
og hungre efter mere

Bevæg dig
bevæg mig
giv mig mere
af det du giver

Jeg elsker dig
fordi vi taler samme sprog
uden ord

Fordi du kan få
min hjerne til at kortslutte
mit blod på kogepunktet
og hver celle i min krop
til at eksplodere
så det videreføres til dig

Dét vi kalder kærlighed
er følelser som ikke kan røres ved
Alligevel ved jeg
det er en kemisk proces i hjernen
et peptid
der får magien
til at forsvinde
fordi det kan forklares
med videnskabelig fornuft

Rettelse.
Det ER magisk
og så er det kærlighed.

Jordforbindelse

Livet kom på besøg den dag jeg bød det indenfor.

Den dag jeg lod kærlighed og smerte blive ét.
Den dag jeg kunne omfavne dem begge.

Hvor er det smertefuldt,
at holde livet på afstand
Hvor er det smukt,
at tage det ind og mærke det.

Livet er både, og.
Ikke,
hverken, eller.

Det fandt jeg først ud af den dag,
livet bankede på og jeg var klar
til at åbne og invitere det indenfor.

Vesterhavet kom med svaret

Jeg besøgte Vesterhavet forleden.

Vinden og havet var i oprør. Som om vejret symboliserede mit indre. Et smukt syn udenpå, knapt så fantastisk inden i. Mine tanker spillede bordtennis og det udmattede mig. I to dage blev jeg blæst godt og grundigt igennem.

Natten inden jeg skulle hjem, drømte jeg, at jeg stod midt ude i havet. Jeg kunne ikke se land, kun hav. Alligevel kunne jeg bunde. Jeg søgte som en gal efter retning. Højre, venstre. Den ene og den anden vej. Hvilken vej skulle jeg dog gå, nu når jeg ikke kunne se land!? Pludselig blev jeg opmærksom på, hvor absurd en tanke det var, at have dér, midt ude i havet. Jeg plejer at svømme, når jeg går i vandet. Intet andet. Da tanken var gjort til ende, var det som om der kom svar, på det, jeg havde gået og tumlet med.

Uanset hvor du befinder dig.Vær i det. Du mister af og til fokus og (for)målet kan nogen gange forvinde. Svaret kommer først, når du giver slip på dine tanker og flyder med det der er. Først dér kommer roen i og omkring dig.

Da jeg vågnede den morgen, havde vinden lagt sig. Alt var stille.
I bilen på vej hjem, føltes det som om jeg havde lagt 20 års bekymringer fra mig.
Det var godt at komme en tur til Vesterhavet. Det er det altid.