Jeg står her stadig
med ryggen til virkeligheden
en motor i tomgang
og et fast blik mod rampelyset
Jeg forbliver en karakter i min egen historie
en biperson uden rygrad
der udtryksløst driver rundt på sidelinjen
i konstant fare for eksplosion
uden at tage stilling
endelig beslutning
og ansvar
Fordi bordet fanger
to plus to er fire
alting bliver så seriøst
og folk begynder at tro på mig
No comments:
Post a Comment